BORDTENNIS
Bordtennis er verdens hurtigste spil. Bordtennis sætter ikke bare konditionen på prøve, men udfordrer også hjernen. Spillet træner reaktionsevne og balance samt styrker musklerne og er derfor en velegnet mulighed for at få motioneret både fysikken og det mentale. Bordtennis er en sport, man kan blive ved med at dyrke uanset aldersbetingede skavanker. Der findes næppe nogen idrætsgren med så få skader. Endvidere bliver spilletiden udnyttet fuldt ud. Vi har haft denne aktivitet i huset i 23 år og den er stadig meget populær. Vi startede i efteråret 1999 med at spille på 2 borde i Festsalen fredag formiddag. Nu har vi 6 borde og spiller både i Festsalen og i Kedelhuset. På vores ældste hold ”Mandagsholdet” er der lige mange kvinder og mænd. Vi er 12 spillere, der har rundet de 80 år og holdets gennemsnitsalder er 79 år. Vi spiller både mandag og fredag formiddag, men har i 2023 måttet lukke for tilgangen af nye spillere om mandagen, hvor vi kun råder over 3 borde i Kedelhuset. De sidste nyankomne 8 spillere kan derfor kun spille om fredagen, hvor vi råder over 6 borde i alt i Festsalen og i Kedelhuset. Her er stadig ledige pladser. I 2011 startede et ekstra bordtennishold ”Tirsdagsholdet”, der består af lidt yngre mænd, der er elitespillere. De spiller både tirsdag og torsdag formiddag, men kun i Kedelhuset. Vi spiller alle hele året rundt og holder ikke ferie. Vi spiller næsten kun double, fordi vi er så mange, Vi har der rigtig sjovt, når vi spiller og også, når vi holder sommer- og julefester. Hvis du ønsker at deltage, skal du medbringe dit eget bat. Indmeld dig venligst først i Informationen. Kontakt derefter aktivitetslederen, der vil informere om det videre forløb og vise dig tilrette. Såfremt du ønsker at spille på ”Fredagsholdet” er aktivitetslederen Bente Thers , tlf. 81714091. Hvis du ønsker at spille på ”Tirsdagsholdet” er aktivitetslederen Peter Grovermann, tlf. 31350451.